INTRODUKTION  TIL TORSTORP  SKOLE

sidst revideret 23. oktober 2002

 

klik på      når du vil tilbage

 

 

 


                                          

·         FORORD

·         OM SKOLEN

-        SKOLENS FYSISKE RAMMER

-        INDSKOLING

-        MELLEMTRIN

-        OVERBYGNING

-        FAGLOKALER

-        FÆLLES FACILITETER PÅ SKOLEN

-        GENERELLE KENDETEGN FOR TORSTORP SKOLE

-        KENDETEGN FOR INDSKOLING

-        KENDETEGN FOR MELLEMTRIN

·         VIRKSOMHEDSPLAN – åbnes i eget vindue

 

·         SKOLENS ORGANISATION

-        SKOLEINSPEKTØR

-        VICESKOLEINSPEKTØR

-        SFO-LEDER

-        SFO-AFDELINGSLEDER

-        PÆDAGOGISK RÅD

-        SKOLESEKRETÆR

-        SKOLEPSYKOLOG

-        TALE-HØRELÆRER/TALEPÆDAGOG

-        SUNDHEDSPLEJERSKE

-        SOCIALRÅDGIVER

-        TEKNIK- OG SERVICEFUNKTION

-        RINGETIDER

-        KOMME/GÅ – TIDER FOR BØRN,
DER IKKE GÅR I SFO


·         SKOLE/HJEM SAMARBEJDET

-        SKOLEBESTYRELSEN

-        SFO RÅD

-        KONTAKTFORÆLDRE

-        HJEMMETS FORVENTNINGER TIL SKOLEN

-        SKOLENS FORVENTNINGER TIL HJEMMET

·         SKOLENS FORMÅL OG PRINCIPPER

-        SKOLENS FORMÅL

-        PRINCIPPER FOR SAMARBEJDET MELLEM HJEM OG SKOLE

§            KLASSELÆREREN

§            SKOLEBLADET

§            KLASSEFORÆLDREMØDET

§            SKOLE OG HJEMSAMTALE

§            OM SORG

-        NÅR SKOLEN MISTER EN ELEV

-        NÅR SKOLEN MISTER EN ANSAT

-        NÅR PÅ SKOLEN MISTER I NÆRMESTE FAMILIE

-        ALVORLIG SYGDOM

§            UNDERRETNING OM ELEVERNES UDBYTTE AF
UNDERVISNINGEN

-        INDSAMLING AF MIDLER UDOVER DE AF
KOMMUNEN BEVILGEDE

-        FAGFORDELINGSPRINCIPPER

-        KLASSEDANNELSE

-        PROCEDURE FOR GODKENDELSE AF
UNDERVISNINGSMIDLER

-        OPSYN PÅ LEGEPLADSER

-        ORDENSREGLER

·         AKTIVITETER I SKOLEÅRET

under udarbejdelse

 

 

 

 

 

 

 FORORD.

 

På Torstorp Skole tilbringer vores børn størstedelen af deres aktive dagstid.

Det er i skolen, at en stor del af børnenes personlighed og faglige kvalifikationer udvikles.

 

Der er tre parter, der skal bidrage til at skolen fungerer optimalt:

·                       skolens personale

·                       børnene

·                       forældrene

 

Skolens personale og børnene kender skolen - hvorimod mange forældres oplevelse af skolen ofte er knyttet til oplevelser, når børnene afleveres og hentes - og til skolens introduktionspjece ved skolestart.

 

Formålet med denne udvidede introduktion er at give forældrene et bedre kendskab til, hvordan skolen fungerer, så skole/hjem samarbejdet kan blive så godt som muligt.

 

 

Vi har derfor samlet materiale om skolen, dens organisation, skole/hjem samarbejdet, dens formål og principper, dens aktiviteter samt dens personale.

 

Vi har lagt vægt på, at få skolens personale og skolebestyrelsen synliggjort ved hjælp af fotos og få sammenstykket en årsplan, som viser skolens store aktiviteter og skolebestyrelsens årsplan. Desuden har vi samlet en række praktiske oplysninger.

 

Planen er at holde pjecen/introduktionen opdateret og udsende en revideret udgave ved hver skolestart.

 

Vi håber, at I som forældre vil bruge denne pjece aktivt i skole/hjem samarbejdet.

 

Med venlig hilsen

SKOLEBESTYRELSEN

 

 

 

 

OM SKOLEN.

 

 

SKOLENS FYSISKE RAMMER

 

Torstorp Skole er kommunens nyeste skole. Den er bygget i etaper, og sidste etape vil stå klar til indflytning 1.1. 2001. Alle børn vil derfor i fremtiden kunne gøre deres skolegang færdig på Torstorp Skole.

 

Skolen har pr. 1.8.2000 370 elever fordelt i 18 klasser fra bh.kl til 6. kl.

 

I de følgende år udvides med et klassetrin om året op til 9.kl.

 

Skolen er som hovedprincip inddelt i tre afdelinger:

 

·                       Indskoling (bh.kl. - 3.kl.)

·                       Mellemtrin (4.kl. - 6.kl.)

·                       Overbygning (7.kl. - 9.kl.)

 

Der vil normalt være 3 klasser på hvert klassetrin, men i enkelte tilfælde er der kun to.

 

INDSKOLING

 

For at skabe de bedste rammer for en tryg skolestart, forsøger vi at bibeholde de fordele, der er ved en lille skole. Det betyder, at indskolingen er opdelt i 3 mindre afdelinger. Hver afdeling udgøres af 60 – 80 elever, som er fordelt på bh. kl., 1. kl., 2. kl., 3. kl.. Disse elever går sammen i én SFO (skolefritidsordning), som er placeret inde på skolen. På denne måde fastholder vi et overskueligt miljø, hvor alle kender hinanden. Efter 3. kl. skifter børnene til hovedskolen, som er under projektering og vil stå færdig 1.1.2001.

 

Skolens SFO åbner kl. 6.30 og lukker kl. 17.30 og har åbent hele dagen på alle skolefridage.

 

MELLEMTRIN

 

Mellemtrinnet har 9 klasselokaler med tilhørende grupperum. Klasselokalerne grupperes sammen tre og tre. Området benyttes kun af børn fra disse klasser. Klasselokaler og grupperum ligger på 1. sal, mens de tilhørende faglokaler for mellemtrinnet ligger direkte nedenunder. Indretningen giver mulighed for stor fleksibilitet og der vil være mange gruppearealer, som kan benyttes til holddannelse, gruppearbejde m.m.

 

Mellemtrinnet har deres egne udendørsarealer.

 

Til mellemtrinnet er tilknyttet en fritidsklub, som ligger tæt på skolen.

 

OVERBYGNING

 

Overbygningen er indrettet på samme måde som mellemtrinnet.

 

 

FAGLOKALER

 

Indskolingen har deres egne faglokaler (musik, billedkunst, N/T), som indrettes efter mindre børns behov. Desuden råder de over et EDB-lokale, som er indrettet efter denne målgruppe.

 

Mellemtrin og overbygning har også deres egne faglokaler (billedkunst, håndarbejde, sløjd, musik, hjemkundskab, biologi/geografi, fysik/kemi). Desuden råder de over et EDB-lokale, som er indrettet efter de store børn. Alle lokaler er en del af den nye hovedskole, som vil stå færdig 1.1.2001.

 

FÆLLES FACILITETER PÅ SKOLEN

 

Fælles for alle børn på skolen er pædagogisk servicecenter (skolebiblioteket) samt idrætsfaciliteter.

 

Pædagogisk servicecenter er helt nyt og udstyret med de mest moderne faciliteter.

 

Skolens idrætsfaciliteter udgøres af en meget stor idrætshal (25m x 45m), en lidt mindre gymnastiksal, en tumlesal samt en aula, der er udstyret med et fjedrende sportsgulv.

 

GENERELLE KENDETEGN FOR TORSTORP SKOLE

 

Ny og meget indbydende skole

Store klasselokaler

Nyt inventar

Optimale EDB-faciliteter

Alle klasser har 4 timer idræt om ugen

Måske landets bedste idrætsfaciliteter

Meget dynamisk og udviklingsparat lærerpersonale

Alle lærere får 25 timer om året til skoleudvikling i samarbejde med DLH.

Højt informationsniveau

 

KENDETEGN FOR INDSKOLING

 

Godt og veludbygget samarbejde med SFO

Lærerne starter ofte 1. kl.. Det betyder, at de har stor erfaring med begynderundervisning.

Der afsættes ½ time to gange om året til skole/hjemsamtaler. I disse samtaler deltager både lærere og pædagog

For at sikre kontinuitet i børnenes skolegang, har den kommende klasselærer i 1. kl. 3 timer i sidste halvdel af børnehaveklassen.

Indskolingen har deres egne faglokaler

Indskolingen har deres egen legeplads fælles med SFO.

SFO har deres egne lokaler i samme bygning som klasselokalerne.

SFO-pædagogerne deltager i undervisningen.

Lærerne har forberedelses- og mødelokale i tilknytning til afdelingen

 

KENDETEGN FOR MELLEMTRIN

 

·                       Godt samarbejde med klubben

·                       Mellemtrinnet har sine egne faglokaler med tilhørende udearealer, som er helt nye.

·                       Til alle klasselokaler er der indrettet gruppearealer

·                       EDB-maskiner i tilknytning til alle faglokaler og gruppearealer.

·                       Mulighed for digital billedbehandling

·                       Pædagogisk servicecenter (bibliotek) med alle moderne faciliteter

·                       Mellemtrinnet har sine egne udearealer

·                       Personalet i fritidsklubben inddrages i skole/hjemsamtalen

·                       Lærerne har forberedelses- og mødelokale i tilknytning til afdelingen

 

 

 

 

 

SKOLENS ORGANISATION.

SKOLEINSPEKTØR.

 

·                       Skoleinspektøren leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte og træffer alle konkret afgørelse vedrørende skolens elever.

 

·                       Skoleinspektøren har ansvaret for, at skolens undervisning lever op til folkeskolens formål og skal samtidig sørge for, at de principper, som skolebestyrelsen har fastsat, efterleves og udmøntes.

 

·                       Skoleinspektøren er rådgiver og sekretær for skolebestyrelsen.

 

·                       Ledelsesfunktionen indebærer bl.a. en pligt til at tage del i lærernes undervisning og til i samarbejde med lærerne at løse eventuelle problemer.

 

·                       På baggrund af et ansættelsesudvalgs udtalelse, kan skoleinspektøren træffe beslutning om ansættelse af alle medarbejdere på skolen.

 

·                       Skoleinspektøren er øverste leder i forhold til såvel undervisning som fritid og varetager sine opgaver i nært samarbejde med viceskoleinspektør og SFO-leder.

 

 

VICESKOLEINSPEKTØR.

 

·                       Viceskoleinspektøren er skoleinspektørens stedfortræder.

 

·                       Viceskoleinspektøren deltager på lige fod med skoleinspektøren i skolebestyrelsesmøderne.

 

·                       Viceskoleinspektøren er ligeledes ansvarlig for at undervisningen lever op til folkeskolens formål og at de principper skolebestyrelsen har fastsat efterleves og udmøntes.

 

·                       Viceskoleinspektøren har undervisning og deltager ofte i projekter for at tage del i lærernes og elevernes dagligdag.

 

·                       Alle arbejdsopgaver udføres i et nært samarbejde med skoleinspektøren, SFO-lederen, skolesekretæren og skolens øvrige personale.

 

 

SFO-LEDER.

 

SFO-lederen er skolefritidsordningens daglige leder. SFO-lederen har kompetence på samtlige administrative og ledelsesmæssige områder af skolefritidsordningen under ansvar overfor skoleinspektøren. Til at medvirke ved denne opgave har SFO-lederen en souschef samt to afdelingsledere, der under ansvar overfor  SFO-lederen varetager den daglige drift af de enkelte SFO-afdelinger. SFO-lederen kan delegerer ansvarsområder og kompetence ud til sine medledere. SFO-lederen refererer til skoleinspektøren.

 

·                       SFO-lederen er en del af et ledelsesteam bestående af   skoleinspektøren, viceskoleinspektøren  SFO-leder.

·                       Sparringspartner til skolelederen.

·                       Indgår i et ledelsesteam med sin souschef, afdelingsledere.

·                       Varetager den overordnede pædagogiske målsætning for skolefritidsordningen.

·                       Medvirker til samarbejdet skole/SFO.

·                       Personaleansvarlig.

·                       Overordnet forældrekontakt.

·                       Deltage i et vist omfang med børnene.

 

SFO-AFDELINGSLEDER.

 

Afdelingslederen er en del af skolefritidsordningens ledelsesteam. Afdelingslederen har kompetence på de af SFO-lederen delegerede områder. Afdelingslederen varetager den daglige drift af sin afdeling. Afdelingslederen refererer til SFO-lederen/souschefen.

 

·                       Indgår i et ledelsesteam med SFO-lederen og souschefen.

·                       Varetager den daglige drift af den ene afdeling.

·                       Har ansvar for vagtplaner.

·                       Skal sørge for at målsætninger  og principper omsættes til handling.

 

 

 

PÆDAGOGISK RÅD.

 

Det Pædagogiske Råd består af alle medarbejdere, der varetager undervisningsopgaver og andre pædagogiske opgaver på skolen. Det vil sige lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere.

 

Skolens leder er også medlem af Rådet.

 

Rådet er rådgivende for skolens leder, og skal udtale sig om alle spørgsmål, der forelægges det af skolens leder eller af skolebestyrelsen. Desuden kan Rådet af egen drift udtale sig om pædagogiske forhold på skolen.

 

I praksis betyder det, at skolebestyrelsen kan bede Pædagogisk Råd om ideer, gode råd m.m. i forhold til alt, hvad den ønsker belyst.

 

På Torstorp Skole benyttes Pædagogisk Råd desuden til pædagogiske drøftelser mellem de forskellige faggrupper.

 

 

 

SKOLESEKRETÆR.

 

Det er sekretæren, der står for den administrative del af skolen i samarbejde med skoleleder, viceskoleinspektør samt SFO-leder.

 

Sekretæren er som regel den første, man kommer i kontakt med på skolen enten telefonisk eller ved henvendelse på kontoret. Der er henvendelser fra bl.a. elever, lærere, forældre, forvaltninger samt øvrige, som har med skole at gøre.

 

Skolesekretæren har forskellige arbejdsopgaver, såsom: 

 

Elevadministration:    Ind - og udmeldelser, adresse- og tlf. ændringer, klasseoprykning m.v.

 

Elever:                          Skoleindskrivning, div. skrivelser til hjemmet, forsikringsskader,  elevskader (Falck, tandlæge), befordring taxa/bus, mælk, feriekoloni, modersmålsundervisning, elevfotografering, ansøgninger til Børnenes Kontor  m.v.

 

Økonomi:                      Skolens budget, budgetopfølgning, betaling af regninger for skole og SFO ved hjælp af skolens økonomisystem.

 

Skolebestyrelse:         Skrive dagsorden, referater, sende meddelelser til          

kontaktforældre, valg.

 

Personale:                     Syge/raskmeldinger, indberette div. til lønkontoret  m.v.

 

 

SKOLEPSYKOLOG.

 

Skolen betjenes af en psykolog et par dage om ugen. Psykologen betjener også de øvrige institutioner i området.

 

Psykologen har en rådgivende funktion overfor forældre, lærere, pædagoger og børn.

 

Psykologen kan kontaktes enten telefonisk eller gennem jeres barns klasselærer.

 

Intet barn vil blive kontaktet personligt af psykologen uden en forudgående samtale med mindst en af forældrene.

 

Et problem behøver bestemt ikke at være voldsomt stort, før forældrene kan tage en snak med psykologen. Ofte kan en samtale eller to være tilstrækkeligt til, at en uheldig udvikling forhindres i at fortsætte.

 

Kortvarige rådgivningsforløb registreres ikke. Hvis et barn derimod skal vurderes med henblik på tilrettelæggelse af specialundervisning eller anden behandling, skal der udfyldes et indstillingsskema, der beskriver barnets vanskeligheder. Dette skema er en “arbejdsseddel” og det skal underskrives af faderen/moderen, så vi er sikre på, at vi er enige om hvad det er for et problem, vi skal samarbejde om at løse. Indstillingsskemaet er samtidig startskuddet  til, at der oprettes en journal, der kommer til at indeholde undersøgelsesresultater og beskrivelse af problemløsningsprocessen. Denne journal videresendes kun til andre instanser, hvis forældrene ønsker det! Den tilintetgøres ved skolegangens afslutning - medmindre forældrene ønsker journalen bevaret. Det kunne f.eks. være, at vi på et senere tidspunkt skulle bekræfte, at der havde været så store læse/stavevanskeligheder, at det berettiger til at bestå en køreprøve på lempede vilkår.

 

 

TALE-HØRELÆRER/TALEPÆDAGOG.

 

Talepædagogen er til stede et par timer ugentligt.

 

Da den samme talepædagog også betjener de omkringliggende institutioner vil vedkommende normalt være kendt af forældre til de børn, der har eller har haft tale/høreproblemer, inden de starter i skolen.

 

Talepædagogen kan kontaktes på skolen på bestemte tider. Kontakten kan også ske gennem barnets klasselærer eller via skolens kontor.

 

Talepædagogen laver aldrig direkte talepædagogisk undervisning af enkelte elever uden forældrenes samtykke.

 

Hvis et barn vurderes til at have brug for talepædagogisk undervisning, skal der udfyldes et indstillingsskema, der beskriver barnets vanskeligheder. Dette skema skal underskrives af faderen/moderen. Derefter oprettes en journal, der kommer til at indeholde undersøgelsesresultater og beskrivelse af det talepædagogiske arbejde med barnet. Denne journal videresendes kun til andre instanser, hvis forældrene ønsker det, da journaler ellers ikke må flytte med fra én institution eller én anden. Derfor skal der altid skrives et nyt indstillingsskema, også selv om det blot er undervisning, der videreføres fra børnehaven.

 

Journalen tilintetgøres ved skolegangens afslutning på Torstorp Skole medmindre forældrene ønsker journalen flyttet med til Rønnevangsskolen, der betjenes af en anden talepædagog.

 

Tale- hørelærer Bente Borup

 

 

                                                     

tlf. 43 71 65 62

Torsdage i lige uger mellem kl. 08.45-09.45.

Fredage mellem kl. 08.45-11.45.

Kan træffes på  Borgerskolen mandage

mellem kl. 09.00-14.00 og onsdage mellem kl. 09.00-13.00 på tlf. 43 52 60 42

 

 

SUNDHEDSPLEJERSKE.

 

Sundhedsplejersken er til sted et par timer ugentlig. Uden for træffetiden på skolen kan man kontakte sundhedsplejersken på Rådhuset. Sundhedsplejersken kommer også på institutionerne.

 

Der foretages en indskolingsundersøgelse (1. klasse) og en udskolingsundersøgelse (9. klasse). Denne undersøgelse foretages både af skolelæge og sundhedsplejerske. Ved denne undersøgelse tales der med forældre og barn om levevaner, sundhedstilstand, levevilkår og evt. særlige problemer.

 

Efter indskolingsundersøgelsen holdes der status over klassens og de enkelte børns sundhedsmæssige situation. Ved dette møde deltager læreren, sundhedsplejersken, skolelæge samt skolepsykologen.

 

I 1. klasse foretages en syns- højde- og vægtregistrering samt en samtale med hver elev. Fra 2. til 9. klasse foretages  hvert år synsprøve samt vejledning efter behov.

 

Ved de sundhedsorienterende samtaler tages udgangspunkt i et spørgeskema, som besvares af både hjemmet og eleven selv. Der berøres mange emner ved samtalerne, eks.: fedme, hyppige sygedage, ondt i maven, træthed, søvn, hygiejne, påklædning, “lyt til din krop” mv.

 

Samtalerne medfører ofte kontakt til hjemmet og samarbejdspartnere - såsom talepædagog, skolepsykolog, socialrådgiver, hospital og praktiserende læge. Før kontakt til disse samarbejdspartnere skal familien orienteres og acceptere dette. Samtalerne afslutte med en drøftelse med klasselæreren.

 

Skolesundhedsplejerske Inger Nilausen

tlf.  43 71 65 62

Tirsdage mellem kl. 08.00-12.00

Kan træffes på Rådhuset man. – ons. - fredag

ml. 13.30-14.30 på tlf. 43 59 15 87.

 

 

SOCIALRÅDGIVER

 

Socialrådgiver Henriette Halgerd

43 71 65 62

Torsdage mellem kl. 11.30-13.30.

Kan træffes andre dage i Den Røde Bue på

tlf. 43 71 50 22.

 

 

 

TEKNIK- OG SERVICEFUNKTIONEN.

 

Den tekniske serviceleder har ledelsen af og medvirker til udførelse af praktiske og servicemæssige opgaver i forbindelse med skolens drift. Personalet betjener også fritidsbrugerne.

 

Denne funktion udføres af 1 leder og 2 medhjælpere.

 

Ansvarsområde:

Tilsyn med bygninger, tekniske installationer, betjening af fritidsbrugere efter gældende aftaler.

 

Ansvarlig for opgaver, der pålægges i forbindelse med daglig drift udføres i overensstemmelse med mål og aftaler.

 

 

 

 

 

 

 

RINGETIDER PÅ SKOLEN.

 

1. lektion                       kl. 08.00 - 08.45

 

Skiftepause                                    kl. 08.45 - 08.50

 

2. lektion                      kl. 08.50 - 09.35

 

Frikvarter                    kl. 09.35 - 09.50

 

3. lektion                      kl. 09.50 - 10.35

 

Skiftepause                                    kl. 10.35 - 10.40

 

4. lektion                      kl. 10.40 - 11.25

 

Spisepause                                      kl. 11.25 - 11.45

 

Spisefrikvarter           kl. 11.45 - 12.15

 

5. lektion                      kl. 12.15 - 13.00

 

 

 

KOMME/GÅ TIDER FOR BØRN, DER IKKE GÅR I SFO.

 

Morgen:                        kl. 07.50

 

Eftermiddag:               10 minutter efter det har ringet ud fra sidste time.

 

 

 

 

SKOLE/HJEM SAMARBEJDET.

SKOLEBESTYRELSEN.

 

Det er skolebestyrelsen, der udarbejder skolens overordnede principper, bl.a. undervisningens organisering, samarbejdet mellem skole og hjem, underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen og fællesarrangementer for eleverne.

 

Skolebestyrelsen har desuden ansvaret for opbygning af  kontaktforældreordningen, som giver kontaktforældrene og dermed forældrene en reel indflydelse på skolebestyrelsens beslutninger. Det kan f.eks. være forældre, der ønsker at deltage i skolebestyrelsens arbejde med at få skolen udvidet til 7. eller 10. klasse. I en sådan opgave ligger meget arbejde, som kan uddelegeres til kontaktforældre og forældre.

 

På klassernes første forældremøde orienterer en repræsentant fra skolebestyrelsen forældrene om skolebestyrelsens arbejde. Skoleinspektøren fortæller om skolens forventninger til hjemmet og omvendt bør forældrene have forventninger til skolen.

 

I skolebestyrelsen er der 7 forældrevalgte og 2 medarbejdervalgte repræsentanter. Disse repræsentanter er alle stemmeberettigede. Skoleinspektøren og viceskoleinspektøren deltager som sekretærer og har ingen stemmeret.

 

 

SFO-RÅD.

 

PRINCIPPER FOR SFO-RÅD.

 

·                       Der er et SFO-råd i hver SFO-afdeling.

·                       SFO-rådets formål er at sikre kontakten mellem forældre, SFO’en og skolebestyrelsen.

·                       I SFO-rådets møder deltager en kontaktforælder fra hver klasse i sporet, afdelingslederen, SFO-lederen og et medlem af             skolebestyrelsen.

·                       SFO-rådet tilrettelægger selv sit arbejde.

·                       Der skal tages referat af møderne. Referatet offentliggøres i Torstoppen.

 

 

For at udbygge samarbejdet mellem forældre og personale i SFO har bestyrelsen besluttet at nedsætte et SFO-råd for hver af de 3 SFO-afdelinger. Der lægges vægt på at bevare en tæt kontakt til skolebestyrelsen.

 

SFO-rådene er opdelt på følgende måde:

 

 

SFO-RÅD

 

Solstrålen

Loppen

Drivhuset

1 forældrerep. fra 0.A

1 forældrerep. fra 0.B

1 forældrerep. fra 0.C

1 forældrerep. fra 1.A

1 forældrerep. fra 1.B

1 forældrerep. fra 1.C

1 forældrerep. fra 2.A

1 forældrerep. fra 2.B

1 forældrerep. fra 2.C

1 forældrerep. fra 3.A

1 forældrerep. fra 3.B

1 forældrerep. fra 3.C

Afdelingslederen

Afdelingslederen

Afdelingslederen

1 skolebestyrelsesmedlem

1 skolebestyrelsesmedlem

1 skolebestyrelsesmedlem

 

 

KONTAKTFORÆLDRE.

 

PRINCIPPER FOR SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM.

 

Kontaktforældrene fungerer dels som lærerens og SFO-personalets bagland, dels som bindeleddet mellem klassens forældre og skolebestyrelsen.

Valg af kontaktforældre til klassen og til SFO-råd foretages på skoleårets første klasseforældremøde.

Der vælges mellem 3 og 5 forældre til at repræsentere klassen. Klasselæreren indkalder til det første kontaktforældremøde.

Kontaktforældrenes opgaver:

·                       I samarbejde med klasselæreren udarbejdes årsplan for klassens aktiviteter uden for skemalagt undervisningstid – f.eks. klasseforældremøder, skole-hjemsamtaler, udflugter, fester m.v. for det kommende skoleår.

·                       For det enkelte planlagte arrangement aftales med klasselæreren om kontaktforældrene alene eller i samarbejde med denne skal    detailplanlægge, indkalde til og afvikle arrangementet.

·                       Ved planlægningen skal tages hensyn til den Ø-time-pulje, som klassens lærere har fået tildelt, da det ikke kan forventes, at lærerne deltager i alle sociale arrangementer.

Der afholdes 2 årlige dialogmøder mellem kontaktforældre og skolebestyrelsen.

 

På Torstorp Skole finder ledelsen, d.v.s. skoleinspektør og skolebestyrelse, skole/hjemsamarbejdet som noget af det allervigtigste for at skole, forældre og børn kan opnå et godt resultat under skoleforløbet.

Gennem kontaktforældreordningen har ledelsen givet forældrene mulighed  for reelle indflydelse på mange af de væsentlige tiltag og beslutninger, der tages.

Kontaktforældrenes rolle er at repræsentere den enkelte klasses forældre over for skolebestyrelsen. Herved kan forældrenes synspunkter formidles videre til skolebestyrelsen, som kan få et mere nuanceret billede før beslutninger tages eller opgaver sætte i gang.

Hvis der opstår en konflikt i klassen mellem lærere og forældre kan problemet ofte afhjælpes ved, at kontaktforældrene indkalder forældrene til møde. Herefter kan der eventuelt afholdes et fællesmøde med læreren og forældrene. På denne måde kan kontaktforældrene indgå som katalysator. før problemet bliver større.

Som kontaktforælder vil man naturligt komme på skolen og lære hele skolesystemet bedre at kende. Dette er ofte til stor gavn for forældrene over for barnet, idet barnet oplever en engageret mor/far, som kender skolen.

Af praktiske grunde, er det hensigtsmæssigt med ca. 3 - 5 kontaktforældre i hver klasse.

 

 

 

HJEMMETS FORVENTNINGER TIL SKOLEN.

 

Alle børn, der vokser op i Danmark, skal sikres et ligeværdigt grundlag for deres liv og udvikling. Folkeskolen  er den samfundsmæssige institution, der i samarbejde med børnenes forældre er pålagt at løse denne opgave.

 

I folkeskoleloven underbygges ovennævnte i formålene:

 

·                       at børnene skal tilegne sig viden og færdigheder

 

·                       at børnene skal  opnå en realistisk selvforståelse

 

·                       at børnene skal opnå en samfunds- og naturforståelse baseret på de værdier,
      som kendetegner dansk folkestyre og dansk kultur.

 

Skolebestyrelsen har opstillet skolens formål (afsnit 5.1) og nogle mere praktiske retningslinier, principperne (afsnit 5.2).

 

Hjemmene kan forvente, at skolens personale gør, hvad de kan for at leve op til såvel folkeskolens formål og principper.

 

Hjemmene kan forvente, at skole prioriterer skole/hjem samarbejdet højt såvel i forhold til de valgte organer (skolebestyrelse, kontaktforældre, SFO-råd) som individuelt med de enkelte forældre.

 

Hjemmene kan altid forvente, at skolens personale er imødekommende for at diskutere barnets situation individuelt og i forhold til klassen/SFO.

 

Hjemmene kan ikke forvente, at skolens personale altid er enige med forældrene i vurderingen af barnets situation, men netop derfor er det meget vigtigt at tage diskussionerne, når mindst den ene part finder det nødvendigt - hellere én gang for meget end én gang for lidt.

 

Aktive forældre er en forudsætning for at skolens personale kan udføre deres arbejde så godt som muligt.

 

 

 

SKOLENS FORVENTNINGER TIL HJEMMET.

 

I Folkeskolelovens § 1 står:

 

“Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene.....”

 

Det betyder, at skole og hjem har et fælles ansvar for, at eleverne når de sociale og faglige mål, der er fastsat.

 

For at nå de fælles mål, er skolen altså afhængig af, at forældrene yder deres bidrag. Det kan de  bl.a. gøre ved:

 

-  Prioritere skolen højt f.eks. ved at komme på skolen til møder og arrangementer


   Hvis forældrene giver udtryk for og viser, at skolen er vigtig, overføres dette næsten altid til  børnene.

 

-  Dagligt tale med deres børn om, hvad der sker i skolen

 

-  Have tillid til, at lærerne rådgiver forældre på baggrund af en faglig viden erhvervet gennem uddannelse og erfaring.

 

-  Undlade at inddrage børn i kritik og problemstillinger vedrørende skolen uden først at  kontakte klasselæreren eller skolens kontor.

 

 Forældres eventuelle negative holdning til skolen smitter hurtigt af på børnene. Det kan i  sidste ende betyde, at børnenes forhold til skolen bliver problematisk.

 

Det betyder naturligvis ikke, at forældrene altid skal være enige i det, der sker på skolen.

Vi har intet imod, at forældre stiller kritiske spørgsmål. Tværtimod er engagerede forældre altid en gevinst for både klasser og børn.                      

 

-  Støtte og hjælpe børnene med faglig opgaver.

 

   Forældrene kan yde en stor indsats ved f.eks. at læse med deres børn, enten ved at læse højt  eller hjælpe børnene med selv at læse en letlæsningsbog.

 

- Altid straks at kontakte skolen, hvis der er problemer i forbindelse med børnenes skolegang.

 

 

 

 

 

 

SKOLENS FORMÅL OG PRINCIPPER.

SKOLENS FORMÅL.

 

Skolens opgave er i samarbejde med forældrene at give det enkelte barn de bedste muligheder for at udvikle sine evner og personlighed. Det er ligeledes skolens opgave sammen med forældrene at skabe et solidt fundament for indlæring samtidig med at lysten til at lære bevares og udbygges.

På baggrund af et højt fagligt niveau, hvor kundskabsindlæring og kreativitet betragtes som to sider af samme sag, søger skolen at stimulere børnenes alsidige udvikling samtidig med at de i det daglige erhverver en social forståelse og tolerance overfor andre.

Vores mål er, at arbejdet tilrettelægges således at børnene udvikler selvstændighed og ansvar samtidig med at de indøver fornuftige arbejdsvaner.

For at tilgodese disse overordnede  mål satser vi på at imødekomme børnenes individuelle behov i et trygt og nært miljø.

Vi ønsker at skabe en helhedspræget skole, hvor der tilstræbes et tæt samarbejde mellem lærere, pædagoger og forældre - således at samspillet mellem skole og fritid sikres bedst muligt.

 

 

 

PRINCIPPER FOR SAMARBEJDET MELLEM HJEM OG SKOLE.

 

HVAD ER ET PRINCIP?

 

Skolebestyrelsen kan fastsætte principper for alt, hvad der er omfattet af dens tilsyn.

Det vil sige spørgsmål om undervisning,  kvalitet, skolens fysiske forhold, skole/hjemsamarbejdet, fællesarrangementer m.m.

 

Et princip udtrykker skolebestyrelsens ønsker og  forventninger til skolens arbejde.

 

Principper sætter rammer, og inden for disse skal skolens ledelse vurdere, hvilke løsninger der efter omstændighederne er der bedste.

 

Principper adskiller sig fra regler ved at give mulighed for forskellige løsningsmuligheder. En regel ligger fast og kan ikke fraviges. Et princip derimod fortæller noget om, hvad bestyrelsen ønsker, men siger ikke i detaljer noget om, hvordan skolens ledelse skal løse opgaven.

 

Hvis skolebestyrelsens principper ikke kan overholdes, skal skolens ledelse underrette bestyrelsen og samtidig begrunde, hvorfor man har fraveget et godkendt princip.

 

 

KLASSELÆREREN.

Klasselæreren er den lærer på skolen, som formidler den daglige kontakt mellem skole og hjem. Klasselæreren samarbejder med forældrene omkring det enkelte barn. Det er af afgørende betydning, at klasselæreren og forældrene gensidigt orienterer hinanden om begivenheder eller forhold, som kan påvirke barnets trivsel i skolen.

 

Det skal understreges, at alvorlige problemer aldrig må afvente en skole/hjem­samtale (se dette punkt), men løses hurtigst muligt.

 

Det er klasselæreren, der holder forældrekredsen orienteret om klassens arbejde. Det er derfor vigtigt, at klassens øvrige lærere og SFO-personale løbende holder klasselæreren orienteret om deres syn på den enkelte elev og klassen som helhed, og at klasselæreren inddrages i løsningen af de problemer, der måtte opstå i klassen/skolen.

 

Ved starten af et nyt skoleår aftaler klasselæreren træffe- og/eller telefontid med klassens forældre.

 

 

SKOLEBLADET.

Gennem Torstoppen informeres forældrene om de aktiviteter, der tilbydes eleverne.

Desuden holder skolens bestyrelse og ansatte løbende forældrene orienteret om de forhold, der har indflydelse på skolens situation.

Aktiviteter, der er fælles for hele skolen, omtales kun i Torstoppen, hvorimod aktiviteter eller forhold, der kun vedrører en enkelt klasse (meddelelser, indkaldelser m.m.) altid udsendes til de direkte implicerede.

 

 

KLASSEFORÆLDREMØDET.

 

Målet med klasseforældremøder er at skabe et aktivt og forpligtende samarbejde mellem skole og hjem.

 

Det første klasseforældremøde afholdes umiddelbart efter skoleårets begyndelse.

 

På mødet deltager hovedlærerne og eventuelle nye lærere i klassen samt et forældrevalgt skolebestyrelsesmedlem.

 

Mødet indeholder som minimum:

 

1.                     Orientering om valg af kontaktforældre til klassen og til SFO-råd.

 

2.                    Tilrettelæggelse af skole/hjemsamarbejdet.

 

3.                    Orientering om skolebestyrelsens arbejde.

 

4.                    Orientering om undervisningens mål og metode.

 

5.                    Generel orientering om klassens situation.

 

6.                    Diskussion/dialog.

 

 

Øvrige forældremøder planlægges af klasselærer og kontaktforældre. De øvrige lærere, der underviser klassen, deltager kun, hvis der er behov for det.

 

 

SKOLE-HJEM SAMTALER.

 

2 gange om året gennemføres en skole-hjem samtale mellem forældre, klasselæreren og matematiklæreren. Eleven har også mulighed for at deltage. For elever fra 0. - 3. klassetrin deltager også en SFO-repræsentant. For elever fra 4. klassetrin deltager om muligt en klub-repræsentant.

 

Formålet med samtalen er en helhedsvurdering, som folkeskoleloven udtrykker det ”Underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen”, d.v.s. at eleven, forældrene og skolen drøfter og evaluerer skolegangen i den forløbne periode. Heri indgår en drøftelse af hvordan barnet fungerer i det daglige.

 

Det er klasselæreren og kontaktforældrene, der tilrettelægger samtalernes placering, dog således at de placeres i hvert sit halvår.

 

Indkaldelse til skole/hjemsamtalerne foretages i så god tid som muligt, og forældrene har mulighed for at vælge mellem forskellige tidspunkter for samtalens afholdelse.

 

Samtalens længde afpasses på baggrund af en individuel vurdering.

 

Det skal understreges, at alvorlige problemer aldrig må afvente en skole/hjemsamtale, men bør løses i umiddelbar forlængelse af, at de er opstået.

 

 

 

 

 

OM SORG - HANDLEPLAN FOR TORSTORP SKOLE.

 

1. Når skolen mister en elev.

 

I denne situation er klasselæreren den hovedansvarlige for, at omsorgsplanen bliver ført ud i livet.

Sker dødsfaldet i ferien, gennemføres det, der er muligt af proceduren efter skolestart. Hvis afdøde var tilknyttet SFO, overtager den klasseansvarlige SFO’er.

På skolen:

Klasselæreren og ledelsen informeres som de første. Ledelsen informerer herefter det øvrige personale.

Så snart det erfares, at et barn er afgået ved døden, er der samling i den pågældende elevs klasse, hvor minimum klasselæreren og 2. læreren er tilstede og helst også den klasseansvarlige SFO’er, hvis det er muligt. De øvrige af klassens lærere bør være til stede, hvis det er muligt.

I klassen bearbejdes den opståede situation lærere og elever imellem.

Hvad kan vi gøre ?

·                       Lille ceremoni i klassen evt. med lys, blomster og sang.

·                       Eleverne skriver breve/digte eller laver tegninger.

·                       Det diskuteres, hvad man skal gøre med afdøde elevs plads i fremtiden.

·                       Afholdelse af et klassemøde: Formålet med dette møde er, at eleverne får mulighed for at fortælle hinanden, hvad de har oplevet, og hvordan de har det nu. De skal have mulighed for at vise hinanden omsorg. Som lærer kan man styre forløbet ved at stille nogle få enkelte spørgsmål, som alle elever skal svare på.

F.eks.:

- Hvor var du, da du fandt ud af, at din kammerat var død?

- Hvordan fik du det at vide?

- Hvad har du foretaget dig siden du fik det at vide?

 

Formålet med spørgsmålene er at opnå, at hver elev får hjælp til at sætte ord på de oplevelser, de har haft. En sådan samtale vil også kunne give læreren et godt indtryk af, hvordan de enkelte elever har det.

De øvrige klasselærere på skolen sørger for, at alle eleverne får besked hurtigst muligt.

Flaget sættes på halv umiddelbart efter, informationerne er givet.

Fællessamling for hele skolen:

·                       Information om at flaget sættes på halv.

·                       Inspektøren holder mindetale.

·                       Der synges efter behov.

·                       Der holdes 1 minuts stilhed.

Lærerne vurderer i  fællesskab hvor lang tid, der skal bruges denne dag. Det kan være en fordel at komme i gang med fag.

 

Kontakt til familien:

Klasselæreren, 2. læreren og den klasseansvarlige fra SFO’en står for kontakten til hjemmet. Under besøget eller telefonsamtalen er det vigtigt, at følgende ting afklares:

·                       Orientering af forældrene om skoledagens forløb.

·                       Hvad kan vi/skolen gøre?

·                       Deltagelse i begravelse (lærere/elever/ledelse)?

·                       Ønsker familien at være til stede, når elever/forældre informeres?

Kontakt til klassens forældre:

Der sendes brev til klassens øvrige forældre, hvor der informeres om selve hændelsen samt om forventelige reaktioner hos børnene.

Overvej om der skal indkaldes til forældremøde.

Eksempel på brev:

Klassen har i dag fået den sørgelige meddelelse at xx er død.

Det skete i går ...dag på grund af... Vi har brugt megen tid på at snakke om det, der er sket, og det vil vi også gøre i tiden fremover.

Vi ved endnu ikke, hvornår begravelsen skal finde sted, men vi vil samle ind til en buket (ca. ...kr. pr. elev). Der er også en del fra klassen, der gerne vil med til begravelsen. Det er en god idé at få lejlighed til at sige farvel på denne måde.

Vi vil tale nærmere om dette og andre spørgsmål på et møde i morgen aften kl. ? her på skolen. I opfordres til at møde op i det omfang , det kan lade sig gøre med det korte varsel.

Når en person dør, kan et barn være påvirket i længere tid herefter. Børn reagerer på forskellig måde efter et dødsfald. F.eks. vil nogle børn ikke snakke om dødsfaldet, men lader som om intet er hændt. Nogle børn græder meget  - er rastløse og urolige, andre har svært ved at koncentrere sig, og andre igen får f.eks. ondt i maven eller i hovedet.

Vi må derfor i fællesskab være opmærksomme på at lytte til børnenes signaler.

Kontakt mig venligst, så jeg ved, om I kommer.

                                      Med venlig hilsen

                                      Klasselærer                                                                          Tlf.nr.:

 

Mødet indkaldes så kort tid efter den indtrufne begivenhed som muligt - helst allerede dagen efter. Det ramte barns familie bør gives mulighed for at deltage.

Udover det er klasselæreren, 2. læreren, den klasseansvarlige SFO’er og skole-psykologen til stede.

Forslag til dagsorden:

1)                  Orienter om det, som er foregået på skolen og i klassen i forbindelse med      dødsfaldet.

2)                 Orienter om de oplysninger skolen har fået omkring dødsfaldet og begravelsen.

3)                 Giv besked om, hvorvidt det er muligt for eleverne at deltage i begravelsen. Der kan organiseres en blomsterhilsen fra eleverne.

Vær opmærksom på, at alle børn har brug for omsorg i den forbindelse - helst en voksen (lærer/forælder) til hvert barn alt efter alder.

4)                 Fortæl hvilke ressource-personer der har været/tænkes inddraget.

5)                 Gennemgå sorgreaktioner hos børn på både kort og lang sigt.

 

Vær også opmærksom på muligheden for at holde et møde i klasser, hvor søskende til den afdøde går.

 

Opfølgning:

Det er vigtigt med en opfølgning, da det tager både tid og kræfter at sørge.

Klasselæreren sørger for opfølgning.

Forslag til opfølgning:

·                       Besøge gravsted.

·                       Besøg af præsten.

·                       Besøg af eller hos afdødes familie.

·                       Arbejde med emner omkring tab, sorg og døden i undervisningen (litteraturliste til inspiration er vedlagt).

·                       Følg op på hændelsen på de efterfølgende forældremøder.

·                       Husk mærkedage.

Pressen:

Alt vedrørende pressen går gennem ledelsen.

Klasselærerne taler med klasserne om pressens rolle - opfordrer dem til ikke at deltage.

Skolen deltager ikke med klassebilleder o. lign. - ej heller med personlige interviews.

 

2. Når skolen mister en ansat.

 

Personalet samles straks om morgenen til fælles information om dødsfaldet. Der skal være tid til, at de, der har ønske om/behov for at sunde sig, kan gøre det, inden klasserne informeres.

Klasserne informeres af klasselæreren/2. læreren, når ovenstående erfares.

Hvis dødsfaldet sker i ferien, gennemføres det, der er muligt af proceduren efter skolestart.

Herefter vil der være en fælles mindestund for alle skolens elever i lighed med den, som finder sted, hvis skolen mister en elev.

I de klasser, hvor læreren/den ansatte havde mest tilknytning, tager klassens øvrige lærere over og er sammen med klassen den pågældende dag. Forslag til hvad der kan gøres i klassen se punkt 1 “på skolen”.

Når en ansat dør, skal alle elever have et informationsbrev med hjem. Skolens ledelse sørger for dette.

Hvis den pågældende var klasselærer eller 2. lærer for en klasse, overvejes om der skal indkaldes til forældremøde. Her deltager de lærere, der er tilknyttet klassen, ledelsen og skolepsykologen. Eksempel på brev og dagsorden til forældremøde se punkt 1 “kontakt til klassens forældre”.

Alle, der ønsker at deltage i begravelsen, skal have mulighed for dette.

Pressen behandles på samme måde som under punkt 1.

Også her er det vigtigt med en opfølgning. Klassens øvrige lærere sørger for dette. Forslag til opfølgning se punkt 1 “opfølgning”.

 

 

3. Når et barn mister i nærmeste familie (mor, far og søskende).

 

Når ovenstående erfares, orienteres klasselæreren. Klasselæreren er den hovedansvarlige for, at omsorgsplanen bliver ført ud i livet. Klasselæreren er forpligtet til, at alle omkring klassen orienteres.

Sker dødsfaldet i ferien, gennemføres det, der er muligt af proceduren efter skolestart. Hvis barnet er tilknyttet SFO, overtager den klasseansvarlige SFO’er.

Klasselæreren, 2. læreren og den klasseansvarlige SFO’er står for kontakten til hjemmet - se punkt 1 “kontakt til familien”.

Opfølgning sker efter aftale med de efterlevende. Husk hele tiden at være opmærksom på barnets sindstilstand - snak ofte med det.

Klasselæreren sørger for opfølgning i klassen - se punkt 1 “opfølgning”.

 

4. Alvorlig sygdom, kaossituationer, skilsmisse o.lign.

 

Når ovenstående erfares, orienteres klasselæreren. Klasselæreren er den hovedansvarlige for, at omsorgsplanen bliver ført ud i livet. Klasselæreren er forpligtet til, at alle omkring klassen orienteres.

Vær opmærksom på barnets reaktioner - tal med det og vis det omsorg.

Hvis der er behov for det, kontaktes hjemmet. Klasselæreren, 2. læreren og den klasseansvarlige SFO’er står for kontakten til hjemmet.

 

 

 

 

 

 

 

UNDERRETNING OM ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN.

 

Underretning om elevernes faglige og social udbytte af undervisningen foregår mundtligt ved 2 årlige samtaler mellem klasselæreren, matematiklæreren, en repræsentant fra SFO og forældre. Der skal her gives mulighed for, at eleverne deltager i samtalen. Disse samtaler betegnes skole/hjemsamtaler.

Forældrene skal, inden samtalens afholdelse, underrettes om indholdet i samtalen.

 

Samtalernes placering aftales mellem klasselæreren og kontaktforældrene, dog således at de placeres i hvert sit halvår.

 

Indkaldelse til skole/hjemsamtalerne skal foretages i så god tid som muligt, og der skal gives forældrene mulighed for at vælge mellem forskellige tidspunkter for samtalens afholdelse.

 

Samtalens længde bør afpasses på baggrund af en individuel vurdering.

 

Det skal understreges, at alvorlige problemer aldrig må afvente en skole/hjemsamtale, men bør løses i umiddelbar forlængelse af, at de er opstået.

 

 

INDSAMLING AF MIDLER UDOVER DE AF KOMMUNEN BEVILLIGEDE.

 

Ønsket om at åbne for alternativ fremskaffelse af midler begrundet i:

 

- at udvide mulighederne for arrangementer af alternativ karakter

 

- at der kan være pædagogisk sigte med at lade eleverne yde en indsats for at nå en ønsket

  aktivitet.

 

Det er samtidigt vigtigt at:

 

- at ingen forældre presses til betaling

 

- at der bevares et kollektivt princip i fremskaffelse og anvendelse

 

- at beløbene holdes på et rimeligt niveau.

 

Princip: 

Skolebestyrelsen skal godkende enhver indsamling og salg af effekter, når dette foregår hos en anden end klassens personkreds.

 

Overskud hidrørende fra aktiviteter som ovenfor nævnt skal bruges for hele skolen.

 

 

 

FAGFORDELINGSPRINCIPPER FOR TORSTORP SKOLE.

 

1.  Klasselærerfunktionen forventes varetaget af den samme person i hele forløbet 1. klasse til 3. klasse.

 

2.  Klasselærerfunktionen varetages af dansklæreren.

 

3.  Det tilstræbes i øvrigt, at der er rimelig kontinuitet i fagfordelingen.

 

4.  Undervisningen i idræt, billedkunst og musik bør forestås af lærere, som har en  liniefagsuddannelse eller tilsvarende kvalifikationer inden  

     for det pågældende fag.

 

5.  Specialundervisningen søges fordelt på så få lærere som muligt. Desuden anses det for vigtigt at lærerne har normalundervisning.

 

6.  Vikardækningen søges fordelt på så få lærere som muligt.


 

 

KLASSEDANNELSE.

 

Ved dannelse af nye klasser vil der blive taget hensyn til følgende punkter:

 

·                       Ligelig fordeling af antallet af børn i hver klasse

 

·                       Ligelig fordeling af piger og drenge i hver klasse

 

·                       Tosprogede elever fordeles jævnt i hver klasse

 

·                       Forældreønsker

 

·                       I forbindelse med dannelse af børnehaveklasser - tages desuden hensyn til:

 

·                       Hvilken børnehave barnet kommer fra.

 

·                       På grund af den nære sammenhæng mellem SFO-afdelinger og klasser - tages der desuden hensyn til:

 

·                       Hvilken SFO søskende har gået/går i

 

·                       Tilflyttede søskende indskrives så vidt muligt i samme SFO-afdeling.

 

Ovenstående principper gælder også for indskrivning af enkelt-elever i løbet af skoleåret.

 

I forbindelse med indskrivning af elever fra andre skoledistrikter samt indskrivning af tilflyttede elever vurderes det desuden, hvorledes de enkelte klasser fungerer socialt.

 

 

PROCEDURE FOR GODKENDELSE AF UNDERVISNINGSMATERIALER.

 

 Hvis skolen ønsker at skifte bogsystem eller at indføre nye undervisningssystemer, skal disse forelægges skolebestyrelsen til godkendelse.

 

Skoleinspektøren bemyndiges til på skolebestyrelsens vegne at godkende alle

øvrige bogindkøb, og i det hele taget alt undervisningsmateriale, herunder kopieret materiale, film, edb-programmer samt video- og lydbånd.

 

Undervisningsmateriale, der indeholder moralske, religiøse, etiske, politiske eller lignende momenter af mere kontroversiel art, forelægges til godkendelse i skolebestyrelsen.

 

 

OPSYN PÅ LEGEPLADSER.

 

I skolen:

I frikvartererne er der 4 lærere, der har tilsyn. Antallet af lærere vurderes i forhold til området og antallet af elever.

 

I SFO:

Antallet af pædagoger/medhjælpere afpasses af antallet af børn, der befinder sig på legepladsen. Der er altid mindst en pædagog/medhjælper, der har tilsyn, hvis der er børn på legepladsen.

 

 

 ORDENSREGLER FOR TORSTORP SKOLE OG SFO.

 

 

For at Torstorp Skole skal være et rart sted at være, skal følgende regler overholdes:

 

1.     Der skal vises hensyn overfor andre.

 

2.    Børnene må ikke forlade skolens område uden tilladelse.

 

3.    Alle ting, møbler og inventar m. m, skal behandles hensynsfuldt, så tingene ikke tager skade.

 

4.    Løb og voldsom leg foregår udendørs.

 

5.    Ophold i frikvartererne foregår på legepladsen eller indendørs i klasselokalerne.

 

6.    I perioden 1/9 - 1/5 skal indendørssko medbringes.

 

7.    Legetøj kan medbringes på eget ansvar.

 

8.    Børnene skal selv holde orden på tøj, skoletaske m.m.

 

9.    Ingen børn må forlade stedet om eftermiddagen uden først at sige farvel til en pædagog eller lærer.

 

10.Eleverne må ikke ryge på skolen.

 

 

 

 

 

AKTIVITETER  I  SKOLEÅRET.

 under udarbejdelse