Virksomhedsplan – torstorp skole 2001-03.

Indholdsfortegnelse:

1. Indledning *

1.1. Forord. *

1.2. Historie. *

2. Evaluering af indsatsområder for 99/01. *

2.1. "Barnet i centrum". *

2.1.1. Delprojekt 10: Krav til forældrene. *

2.1.2. Delprojekt 11: Mobning. *

2.2. Folkeskolen år 2000 – F-2000. *

2.2.1. Vision. *

2.2.2. Fokuspunkt 2: Fleksibel tilrettelæggelse af skoleåret og lærernes arbejde. *

2.2.3. Fokuspunkt 4: Undervisningsmidler og skolebygninger. *

2.2.4. Fokuspunkt 5: En god start – det fælles grundlag. *

2.2.4.1 Ny indskolingsmodel. *

2.2.4.2. Samarbejde med institutionerne. *

2.2.4.3. En fortsættelse af samarbejdet med Ängelholm. *

2.2.5. Fokuspunkt 6: Forældre og skole. *

2.3. Ressourcer (Løn/rammebeløb/personale). *

3. Indsatsområder 2001 – 2003. *

3.1. Idræt/sundhed. *

3.2. Musik. *

3.3. Selvstyrende team. *

3.4. Pædagogisk IT-kørekort. *

3.5 Rummelighed. *

3.6. Ny-Løn. Lønpolitik. *

3.7. Praktikskole. *

4. SFO – Torstorp Skole. *

4.1. Indledning. *

4.2. Pædagogisk praksis i SFO. *

5. Evaluering af indsatsområder i SFO for 1999 – 2001. *

5.1. Udbygning af samarbejdet mellem skole og SFO. *

5.2. Forældresamarbejde, skole/hjemsamtaler. *

5.3. Overgangen mellem børnehave/SFO. *

5.4. Legepladsen som pædagogisk rum. *

5.5. Evaluering. *

5.6. Mobning. *

6. Indsatsområder 2001 – 2003. *

6.1 Idræt/sundhed. *

6.2 Helhed i skolestart. *

7. Afslutning. *

 

1. Indledning

1.1. Forord.

Virksomhedsplanen er tænkt som et arbejds- og styringsredskab for skolens ledelse, personalet samt skolebestyrelsen. Herudover kan den anvendes som orientering til forældrene, politikere og andre interesserede om det pædagogiske arbejde, forældresamarbejdet, personalesamarbejdet m.v.

Virksomhedsplanen består af to dele. Dels er der en beskrivelse og evaluering af tidligere indsatsområder, og dels er der en beskrivelse af, hvilke indsatsområder, der arbejdes med i de kommende år.

 

1.2. Historie.

Torstorp Skole blev etableret i efteråret 1986 som en afdeling af Rønnevangsskolen.

I begyndelsen lånte man et af fælleshusene i Torstorpområdet, men i foråret 1988 stod den første del af skolen (Drivhuset) klar til indflytning.

Høje-Taastrup Kommune havde udskrevet en arkitektkonkurrence og vinderprojektet bestod af to forskoler (1 i Nørreby og 1 i Østerby), en egentlig hovedskole samt tilhørende idrætsfaciliteter.

Den første del af skolen var oprindelig en af de to forskoler (Nørreby).

En forskole indeholder én børnehaveklasse, én 1. kl., én 2. kl. og én 3. kl.. Desuden er der lokaler til én SFO.

Planen for den videre udbygning gik desværre i stå og i de følgende år blev der etableret forskellige pavillonløsninger for at få plads til de mange elever, der skulle starte i børnehaveklasse.

Som årene gik blev forholdene i forskolen så trange, at en udvidelse var uundgåelig, og da man ikke ønskede at opsætte flere pavilloner, blev det besluttet at bygge 2. del af skolen.

Oprindeligt arbejdede man med en to-sporet skole (jvf. de to forskoler), men undersøgelser af elevantallet til de kommende årgange viste, at skolen skulle udvides til en tre-sporet skole. De tidligere planer angående skolens udvidelse blev derfor ændret.

Tanken om at bygge to forskoler blev forkastet, og i stedet byggede man yderligere to indskolingsafdelinger i forlængelse af den gamle forskole. Desuden blev der opført idrætshal, gymnastiksal samt en administrationsfløj.

Dette byggeri stod færdigt til indvielse i november 1994.

Mange elever og forældre har i årenes løb været utilfredse med, at skolen kun havde klasser til og med 3. kl., og skiftende skolebestyrelser har naturligvis forsøgt at overbevise politikerne om at en udvidelse var nødvendig. I efteråret 1997 bar disse anstrengelser endelig frugt, og politikerne besluttede, at Torstorp Skole skulle udbygges til at indeholde klasser til og med 9. kl.. Samtidig blev det besluttet, at de elever der på daværende tidspunkt gik på Torstorp Skole i fremtiden fik mulighed for at fortsætte deres skolegang her.

Skolebyggeriet blev færdigt i starten af 2001, og vi vil i den næste periode udvide klassetrinnene med 8. klasse i 2002/03 og 9. kl. i 2003/04.

 

2. Evaluering af indsatsområder for 99/01.

2.1. "Barnet i centrum".

2.1.1. Delprojekt 10: Krav til forældrene.

Der skal sættes fokus på området. Ansvar for opdragelse og indlæring er et fællesansvar. Samarbejde med institutionerne.

Mål:

- at forældrene bliver mere bevidste om deres ansvar i forhold til samarbejdet mellem skole og hjem

- at det bliver mere synligt, hvilke forventninger skolen har til forældrene.

Handlingsplan:

I samarbejde med skolebestyrelsen udarbejdes der:

Krav til forældrene – forældrenes ansvar.

Skolens forventninger til forældrene.

Disse præsenteres for forældrene ved indskrivningen i børnehaveklassen.

Evaluering:

Handlingsplanen er gennemført, og det er blevet fast procedure at redegøre for skolens forventninger til forældrene i forbindelse med informationsmødet for børnehaveklasseforældrene i foråret.

Henvisning samme emne:

Skole:

SFO:

Afsnit: 2.2.5 Fokuspunkt 6: Forældre og skole

Afsnit: 5.2 Forældresamarbejde, skole/hjemsamtaler

2.1.2. Delprojekt 11: Mobning.

"Kampen mod mobning. På baggrund af en centralt udarbejdet vejledning iværksættes initiativer til forebyggelse af mobning."

Mål :

at Torstorp Skole bliver mobningsfri zone

at lærere/pædagoger bliver mere opmærksomme på mobning

at forældrene inddrages som en vigtig part i løsningen af problemet.

Handlingsplan:

Alle klasser opstiller en plan for, hvorledes mobning skal håndteres.

Problemet tages op på et forældremøde i alle klasser.

Den centralt udarbejdet vejledning skal indgå som en del af arbejdet.

Sundhedsplejerskernes tilbud i forbindelse med "Sundhed på hjul" inddrages, som et tilbud til alle klasser.

Lisbeth Helkær (konsulent i UC) indbydes til et pædagogisk rådsmøde for at videregive praksiserfaringer i forbindelse med mobning.

Der afholdes en pædagogisk aften med henblik på at fokusere på det psykiske arbejdsmiljø i klassen. Desuden skal alle lærere/pædagoger orienteres om faresignaler hos børn, der udsættes for mobning.

Det er aftalt, at Lisbet Helkær kan gennemføre 2 projekter i skoleåret 1999/00.

Evaluering:

Handlingsplanen er næsten gennemført. Alle klasser har endnu ikke opstillet en plan for, hvorledes mobning skal håndteres. Torstorp Skole er ikke en mobningsfri zone, men arbejdet med problemstillingen har synliggjort problemet, og det videre arbejde med forældrene foregår i den enkelte klasse.

Henvisning samme emne:

SFO:

Afsnit: 5.6 Mobning

 

2.2. Folkeskolen år 2000 – F-2000.

Torstorp Skole har for længst erkendt, at det ikke er muligt at arbejde med alle fokuspunkter i "Folkeskolen år 2000". Det har derfor været nødvendigt at udvælge nogle områder, som vi i de nærmeste år specielt vil koncentrere os om.

Valget er foretaget på baggrund af:

Forventninger til skolens udvikling.

Interesseområder for lærere, pædagoger og forældre.

Skolens generelle behov i forhold til folkeskoleloven.

 

2.2.1. Vision.

Overordnet arbejder Torstorp Skole på at skabe en anderledes og mere helhedspræget skoledag for den enkelte elev, hvor såvel eleverne som lærerne/pædagogerne får større indflydelse på planlægning og gennemførelse af undervisningen.

I yderste konsekvens betyder dette for indskolingen, at:

lærere og pædagoger sammen tilrettelægger undervisningen

undervisning og fritid smelter sammen til en enhed

holddeling bliver et gennemgående princip

det kendte skema sløjfes

der arbejdes ud fra målsætninger

alle mål evalueres

forældresamarbejdet styrkes

informationen til forældrene forbedres.

På Torstorp Skole har vi valgt at arbejde hen imod visionen ved at tage små skridt. Det er utrolig vigtigt, at alle ansatte er indstillet på at ændre deres måde at arbejde på samtidig med, at de anerkender nødvendigheden af udviklingen.

Vi vil derfor i de kommende år fortsætte arbejdet, med at udvikle nye og anderledes samarbejdsformer mellem lærerne indbyrdes samt mellem lærere og pædagoger i SFO.

 

2.2.2. Fokuspunkt 2: Fleksibel tilrettelæggelse af skoleåret og lærernes ar- bejde.

Mål:

at lærere bliver fortrolige med at arbejde med fleksibel tilrettelæggelse af skoleåret.

at der i højere grad arbejdes ud fra mål.

at undervisningen tilrettelægges i kursusperioder og projekter.

 

Handlingsplan:

I forbindelse med alle dage, hvor skemaet er sat ud af kraft (ca.20 dage) tildeles hver lærer et antal timer som en akkord, hvorefter hvert enkelt team tilrettelægger dagens forløb. Det forudsættes, at alle formelle krav overholdes.

Lærerne planlægger selv:

Indhold.

Tidsforbrug og ressourceanvendelse.

Mødetid.

Vikardækning.

Der skal udarbejdes en plan for hver af de alternativ dage.

For at sikre at alle lærere planlægger i overensstemmelse med folkeskoleloven og samtidig giver forældre og ledelse mulighed for at følge udviklingen i klasserne, skal der for alle klasser udarbejdes en årsplan. Desuden skal teamsamarbejdet være den bærende enhed i forhold til den enkelte klasse.

Mål:

udvikling af årsplaner

udvikling af teamsamarbejdet .

 

Handlingsplan:

Med udgangspunkt i de udarbejdede retningslinier for årsplaner, skal teamet for hver klasse udarbejde en egentlig årplan. Årplanen præsenteres på et forældremøde og danner samtidig grundlag for teamsamtalerne.

Evaluering:

Teamsamarbejdet er blevet en integreret del af undervisningen, og de enkelte team arbejder på baggrund af en årsplan. Arbejdet med en fleksibel skoledag er udvidet til at omfatte egentlig skemafri perioder. Perioderne veksler fra 1 til 8 uger. Målet er fortsat er undervisningen skal tilrettelægges som en kombination af kursusperioder og projektperioder.

 

2.2.3. Fokuspunkt 4: Undervisningsmidler og skolebygninger.

Torstorp Skole arbejder i sagens natur med tanker om, hvorledes en moderne skole skal indrettes. Arbejdet koncentrerer sig om struktur, arbejdsmetoder og de fysiske rammer.

Overordnet mål for skolebyggeriet:

Skabe et læringsmiljø, der har indarbejdet den nye folkeskolelovs krav.

Skabe et pædagogisk servicecenter.

Skabe mulighed for at udnytte IT i alle undervisningsituationer.

Handlingsplan:

Der nedsættes arbejdsgrupper, der arbejder med lokaleplan og indretning.

Skolens fremtidige struktur bliver et tema i skoleåret 99/00.

IT-vejlederen gøres til en del af skolebiblioteket.

Overordnet er arbejdet med skolens udvidelse allerede påbegyndt i skoleåret 98/99, og der er derfor truffet en del beslutninger, som har indflydelse på det fremtidige arbejde.

I den kommende periode ønsker vi at fokusere på:

at skabe en struktur hvor den ansatte har mest mulig indflydelse på beslutninger (jvf. visionen)

at alle ansatte bliver fortrolige med EDB som værktøj i undervisningen

at give mulighed for fællesforberedelse på skolen (lærerarbejdsrum)

at skolen bliver opdelt i 3 mindre enheder (indskoling, mellemtrin, overbygning) med hver sin leder. Denne opdeling er indbygget i de aktuelle udbygningsplaner.

at hver leder har det fulde ansvar for sin egen afdeling (økonomisk, personalemæssigt, pædago-

gisk).

at lederne indgår i et ledelsesteam, der skal sikre kontinuiteten og de administrative rutiner.

I forbindelse med valget af tema for det kommende års skoleudviklingsprojekt indgik der mange overvejelser om ikke at sætte flere projekter i gang end det var muligt at føre ud i livet. Det blev derfor besluttet, at skolen skulle vælge "lærersamarbejde" som udviklingstema og sammenkæde det med den strukturdebat, som skolens udvidelse har nødvendiggjort.

Alle lærere har således fået tildelt 25 timer til arbejdet. LUG står for tilrettelæggelse, gennemførelse samt evaluering.

 

Yderligere mål:

- at medvirke til i samarbejde med skolens bestyrelse at udfærdige principper for fagfordeling.

Handlingsplan:

Lærerne udarbejder forslag til fagfordelingsprincipper, der tager højde for skolens udvidelse samt den nye struktur i løbet af skoleåret 99/00.

Evaluering:

Handlingsplanen er gennemført som beskrevet. Alle mål er nået. I forhold til fagfordlingsprincipperne er der opstillet retningslinier for skift af klasselærer(e). Der arbejdes videre med udvikling på IT-området.

 

2.2.4. Fokuspunkt 5: En god start – det fælles grundlag.

Overordnet mål for overgangen mellem institution og skole:

Sikre en flydende overgang fra institution til skole.

Sikre et mere ensartet udgangspunkt for alle elever.

Udnytte de erfaringer institutionerne har gjort.

Handlingsplan:

Skolen samler områdets institutionsledere m.h.p. aftale om besøgsordninger.

Der afholdes temaaften for personale m.h.p. at definere skoleparathed.

Der arbejdes med muligheden for at overføre information om børn fra børnehave til skole.

Forsøg på at opstille fælles mål for børnenes udbytte i børnehaven.

Evaluering:

Handlingsplanen er gennemført. Overgangen mellem institution og skole/SFO kan dog stadig forbedres. Der er endnu ikke opstillet fælles mål for børnenes udbytte i børnehaven.

 

2.2.4.1 Ny indskolingsmodel.

Overordnet mål:

Udgangspunktet for de overvejelser, der beskrives i det følgende, er:

- der er for lidt helhed i børnenes hverdag

- undervisningen afbrydes for ofte p.g.a. skemaet

- undervisningen kan i højere grad bringes i overensstemmelse med de krav og

forventninger, der stilles

- samarbejdet mellem pædagoger og lærere kan forbedres

- pædagogernes arbejdsforhold er for ringe

- ressourcerne i de to personalegrupper kan udnyttes bedre

- muligheden for at iværksætte specielle foranstaltninger for børn med

væsentlig behov kan forbedres betydeligt

- leg og læring betragtes som to sider af samme sag.

Mål:

- at skabe større sammenhæng i hverdagen

- at skabe mulighed for længere sammenhængende undervisningsforløb

- at skabe mulighed for at inddele børn i grupper efter behov (holddannelse)

- at bringe overensstemmelse mellem teori (færdigheder) og praksis (hverdagen)

- at styrke samarbejdet mellem lærere og pædagoger

- at kunne udnytte skolens samlede ressourcer i forhold til det enkelte barns behov.

Handlingsplan:

Der nedsættes en arbejdsgruppe (3 SFO’ere, 3 bh.-kl.-ledere, 3 lærere, 2 ledere).

Der dannes et fælles udgangspunkt for lærere og pædagoger.

Gruppen udarbejder indskolingsmodel(er) til drøftelse i pæd. råd eller pædagogisk dag.

Evaluering:

Handlingsplanen er kun delvis gennemført. Der er endnu ikke opstillet mål for en ny indskolingsmodel (gruppen kom aldrig i gang). Samarbejdet mellem lærere og pædagoger er dog udvidet og lagt i faste rammer. Der arbejdes fortsat i retning af et fælles grundlag. Det fælles udgangspunktet bliver "de mange intelligenser".

Henvisning samme emne:

SFO:

Afsnit: 5.1 Udbygning af samarbejdet mellem skole og SFO

 

2.2.4.2. Samarbejde med institutionerne.

Mål:

- at skabe et bedre udgangspunkt og stille børnehaveklassebørnene mere lige, når de starter

- at koordinere børnehavernes arbejde med indlæring.

Vi vil arbejde for at skabe et fælles mål for hvad der forventes af børnene, når de starter i børnehaveklassen.

Børnehaverne skal fortsat have ansvaret for de pædagogiske tiltag.

Handlingsplan:

Skolen tager initiativ til at formalisere det eksisterende samarbejde med institutionernes ledere.

(Nørreby, Vesterby, Ny Vesterby, Oasen, Østerby, Basen).

Der indkaldes til min. 4 årlige møder.

Skolen udarbejder i samarbejde med institutionerne mål for, hvad børnene skal opnå inden overflytning til skolen.

Mål:

- at skabe mere harmoniske klasser og samtidig drage nytte af de mange erfaringer institutionerne har gjort i forhold til det enkelte barn/familie.

Handlingsplan:

Der skal udarbejdes redskaber til en formaliseret tilladelse til at overføre informationer fra en institution til en anden.

For at forældrene i alle tilfælde er informeret om, hvilke informationer der overføres, er det en forudsætning, at alle forældre og institutionens personale i samarbejde udfylder et samtaleark, som skal danne grundlag for informationerne.

Skolen tager initiativ til at udarbejde forslag til et samtaleark mellem forældre og institutionspersonale.

Evaluering:

Handlingsplanen er kun i beskedent omfang gennemført. Formelt er det lovligt at udveksle oplysninger mellem skole og institution. Der udveksles informationer m.h.p. at afdække, om der er børn, der skal tages specielle hensyn til. Der er ikke opstillet mål for børnenes udbytte i institutionen og der er ikke udarbejdet samtaleark. Samarbejdet med institutionerne er under fortsat udvikling.

Henvisning samme emne:

SFO:

Afsnit: 5.3 Overgangen mellem børnehave og SFO

 

2.2.4.3. En fortsættelse af samarbejdet med Ängelholm.

Overordnet mål:

udvikle en samarbejdsmodel og en pædagogisk plan for den tidlige skriftsprogsindlæring (og læseindlæring) for personalet i daginstitutionerne, børnehaveklassen/førskolen og skolen.

Handlingsplan:

Der fortages fælles udviklingsstudier på tværs af Øresund

Der udveksles løbende ideer og erfaringer mellem de svenske og danske lærere/pædagoger.

Institutionerne og skolerne samarbejder om børnenes sproglige udvikling ved at lave projekter sammen, hvor der er fokuseret på såvel læseindlæringen som skriftsprogsindlæringen.

Der arbejdes på at udvikle nye strategier for forberedelse af småbørn til skolebørn.

Evaluering:

Samarbejdet med Ängelholm er stoppet.

 

2.2.5. Fokuspunkt 6: Forældre og skole.

Vi arbejder sammen med pædagogerne om at opstille mål til skole/hjemsamtalerne. (Indhold, forberedelse og evaluering).

Evaluering:

Der er opstillet kommissorium for arbejdsgruppen. Arbejdet er dog ikke tilendebragt.

Henvisning samme emne:

Skole:

SFO:

Afsnit: 2.1.1 Delprojekt 10: Krav til forældrene

Afsnit: 5.2 Forældresamarbejde, skole/hjemsamtaler

 

2.3. Ressourcer (Løn/rammebeløb/personale).

Der skal udarbejdes retningslinier i SU (nu: MED-udvalget) for Ny Løn.

Det forventes, at lønmidler decentraliseres til skolen.

Mål for lønmidler:

- Skabe en mere fleksibel vikarordning

- Skabe kontinuitet i vikararbejdet

- Knytte lærerstud. mere fast til skolen

- Udnytte de ansattes kompetencer til intern opkvalificering af personale

- Opstille kriterier for decentral løn

- Ressourcerne fordeles således, at alle opgaver løses af de bedst kvalificerede uanset faggruppe.

- Honorering af personale, der yder en ekstra indsats (udbetale overarbejde).

Prioritering af ressourcer (rammebeløb og lærerressourcer):

Angående rammebeløb:

- Rammebeløbene decentraliseres i videst muligt omfang til de enkelte afdelinger

- Der skal afsættes midler til projektarbejde samt tværfaglige projekter.

- Der skal afsættes midler til investering i ny teknologi (EDB, AV)

- Fagudvalg i hver afdeling disponerer i samarbejde med afdelingslederen fagkontoen

- Ergonomi skal indgå som en væsentlig parameter ved møbelindkøb

- Alle klasselokaler skal indeholde min. 8 to-mandsborde, 8 enkelt-mands borde og indstillingsstole

- Alle klasselokaler skal indeholde min. 2 EDB-maskiner.

I en tid hvor vi ikke har de store udgifter til vedligeholdelse af inventar, skal der i højere grad investeres i undervisningsmaterialer, som under normale omstændigheder vil være umulige at indkøbe (AV-udstyr, musikinstrumenter m.m.).

Angående lærerressourcer:

- Lærerressourcerne fordeles i overensstemmelse med skolens principper (kan rekvireres på skolens

kontor).

- Fagene placeres i moduler

- Kreativ/musikske fag tildeles min. 2 lektioner.

- Det skal tilstræbes at fastholde det tildelte antal U-timer som undervisning

- Alle opgaver beskrives, og der aftales akkorder på området.

Evaluering:

Lønmidlerne er stadig ikke decentraliseret. Der er udarbejdet retningslinier for Ny-Løn. Øvrige mål for løn er opnået. Principper for fordeling af lærerressourcer og rammebeløb er gennemført.

 

 

3. Indsatsområder 2001 – 2003.

3.1. Idræt/sundhed.

Som en af de første skoler i landet besluttede Torstorp Skole sig for at satse mere målrettet på idrætsundervisningen. Det har fået den betydning, at alle børn fra 1.kl. til 8.kl. har 4 idrætstimer om ugen.

I skoleåret 2001/02 nedsættes en idrætsprojektgruppe for at styrke faget idræt og dets profil.

Mål:

Skabe forståelse blandt skolens forældre for, at faget idræt prioriteres højt.

Gøre skolen kendt for sin prioritering af faget idræt.

Skabe traditioner på det idrætslige område.

Dokumentere virkningen af de mange idrætstimer

Sikre et højt fagligt niveau i idræt

Desuden skal projektgruppen medvirke til at lave forslag til kommende timefordelingsplaner for idræt samt lave forslag til den overordnede planlægning af motionsugen "idræt og sundhed".

Handlingsplan:

Der nedsættes en projektgruppe.

PV udarbejder i samarbejde med projektgruppen et kommissorium.

Projektgruppen iværksætter pilotprojekter m.h.p. udbredelse på hele skolen

Succeskriterie: Alle forældre har haft mulighed for at deltage i idræts-forældrearrangement.

Gruppen består af 4 personer, der i skoleåret 2001/02 og 2002/03 får tildelt 25 timer hver.

Henvisning samme emne:

SFO:

Afsnit: 6.1 Idræt og sundhed

 

3.2. Musik.

For at styrke den kreative side af indlæringen har vi besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal forsøge at sætte mere fokus på faget musik.

Gruppens formål er at

skabe traditioner, hvor musik indgår

gøre faget musik mere tydeligt

skabe større interesse for musik blandt eleverne

Det gøres bl.a. ved at

planlægge og gennemføre morgensamlinger som en fast del af skolens hverdag

udarbejde forslag til tværfaglige forløb, hvor musik indgår

udarbejde forslag til nye initiativer af musikalsk art (f.eks. kor)

planlægge og gennemføre min. et musikalsk arrangement for forældre (evt. forårskoncert)

udvikle samarbejdet blandt skolens musiklærere

lave oplæg til musik som valgfag

Gruppen består af 4 personer, der i skoleåret 2002/03 får tildelt 25 timer hver.

 

3.3. Selvstyrende team.

Skolen arbejder fortsat i retning af at skabe et anderledes undervisningsmiljø.

Målet er at skabe et læringsmiljø, der

åbner for alsidige undervisningsprocesser, hvor eleverne udfordres intellektuelt, følelsesmæssigt og praktisk/musisk

sikrer høj kvalitet i specialundervisning og sprogstøtte

sikrer muligheden for tværfaglige forløb

sikrer muligheden for aktiviteter ud af huset

fremmer samarbejdet

udnytter vikarressourcerne bedst muligt

Succeskriterier:

Booking af faglokalerne ikke giver planlægningsmæssige bindinger, som får betydning for indholdet i undervisningen.

At lærere og elever oplever en højere grad af fleksibilitet, så hindringerne bliver færre.

At eleverne oplever en større sammenhæng i forhold til voksentilknytning, undervisningsforløb og niveau.

At der bliver bedre mulighed for at arbejde med forskellige undervisningsformer.

At sprogstøtten og specialundervisningen styrkes.

 

3.4. Pædagogisk IT-kørekort.

Målet er, at alle lærere inden for de næste 4 –5 år har erhvervet det pædagogiske IT-kørekort.

Udviklingscentret betaler alle udgifter til instruktører samt timer til 8 lærere pr. år.

Torstorp Skole satser på at uddanne 16 lærere om året og afsætter timer fra egne ressourcer til 8 lærere.

I skoleåret 01/02 nedsættes desuden 3 projektgrupper.

Formålet er, at udvikle undervisningsforløb, hvori EDB kan indgå som et væsentligt middel til at løse et problem eller en opgave.

Der nedsættes 3 grupper, med følgende temaer:

IT og avis fremstilling

IT og digital kommunikation

IT og filmfremstilling

Grupperne består af 4 – 6 lærere, som på baggrund af kurser planlægger og gennemfører undervisningsforløb. Der tilknyttes en vejleder til hver gruppe.

Projekterne beskrives og lægges ud til interesserede lærere på Skolekom.

 

3.5 Rummelighed.

Torstorp Skole har gennem længere tid overvejet, hvorledes vi i højere grad kunne imødekomme behovet for en mere rummelig folkeskole. Vi kan konstatere, at der findes en elevgruppe, som har overordentligt svært ved at indordne sig under det undervisningsbegreb, der normalt praktiseres på skolen. Denne elevgruppe forstyrrer ofte undervisningen både for sig selv og andre (de udadvendte), men der kan også være mere stille eksistenser (de indadvendte), som blot ikke får udbytte af undervisningen, og som måske har få eller slet ingen sociale relationer i klassen.

Elevgruppen mangler ofte sociale kompetencer, og har svært ved at indgå i forpligtende sociale relationer med andre børn og voksne. Gennem samarbejdet med fritidsklubben "Basen" har det vist sig, at denne gruppe børn også i fritiden adskiller sig væsentligt fra de øvrige børn.

For at hjælpe denne gruppe børn, og i perioder fritage klasser og lærere for den belastning det kan være at have dem med i klassen, har skolen i samarbejde med fritidsklubben i perioder tilbudt en anden form for undervisning. Ofte er undervisningen foregået i "Basen" og det har på skift været både lærere og pædagoger, der har haft ansvaret.

I de kommende skoleår ønsker vi at gøre denne ordning permanent og i samarbejde med fritidsklubben "Basen" at etablere en egentlig alternativklasse.

Formålet med alternativklassen er, at

skabe et alternativt skoletilbud inden for folkeskolens rammer.

Handlingsplan:

der udarbejdes et projektbeskrivelse m.h.p. at starte alternativklassen 1.8.02.

der udarbejdes indstillingsprocedure.

PV ansøger i samarbejde med Bjørn fra "Basen" om økonomisk hjælp til projektet.

PV orienterer forældre om projektet gennem "Torstoppen".

Der nedsættes en projektgruppe bestående af:

Medarbejdere fra "Basen"

Medarbejdere fra Torstorp Skole

Skolepsykolog Jacob Stein

Skoleinspektør Finn Schou

Leder af "Basen" Bjørn Weitmann

Skoleinspektør Peter Vig Jensen

 

3.6. Ny-Løn. Lønpolitik.

På baggrund af oplæg fra sektorudvalget vil Med-udvalget udarbejde en lønpolitik.

Målet er at skabe synlighed i anvendelsen af Ny-Løn-midlerne.

 

3.7. Praktikskole.

Torstorp Skole vil i fremtiden forsøge at skabe en tæt forbindelse til KDAS bl.a. som praktikskole.

Formålet er, at skolens lærere hele tiden bliver orienteret om de nyeste tiltag i den pædagogiske verden, samtidig med, at de blive udfordret på deres egen undervisning.

Desuden er det vores opfattelse, at vi som praktikskole kan udvide de studerendes kendskab til skolen og dermed rekrutterer flere lærere til de ledige stillinger, vi vil få i fremtiden.

Handlingsplan:

PV laver aftale med KDAS

Der oprettes en funktion som praktikkoordinator.

 

4. SFO – Torstorp Skole.

4.1. Indledning.

Som en del af skolen er vi som SFO underlagt nogle af de samme krav og forventninger samt beslutninger, som er gældende for skoledelen. Det betyder, at der i denne del af virksomhedsplanen kun medtages områder der er forskellige fra skoledelen. Dog vil der være indsatsområder, som er beskrevet både under skole og SFO, idet måden der arbejdes med emnet på er forskelligt. Undtaget herfra er indsatsområdet "Helhed i skolestart", som kun er beskrevet i denne del.

 

4.2. Pædagogisk praksis i SFO.

Overordnet findes der ingen vejledning i eller krav til, hvad der skal foregå i en skolefritidsordning.

Det er op til de enkelte kommuner selv at definere rammer og mål for deres skolefritidsordninger. I Høje-Taastrup kommune blev der i 1997 udarbejdet en Børne- og ungepolitik.

Det er således Børne- og ungepolitikken samt skolens målsætning, der er udarbejdet af skolebestyrelsen, der danner baggrund for den grundlæggende pædagogiske praksis i SFO.

Her ud over bliver der løbende besluttet forskellige indsatsområder centralt fra (folketinget, kommunen, skoleforvaltningen, skolebestyrelsen), som vi skal indarbejde i vores daglige praksis. Eller vi kan selv vælge at lægge vægt på udvalgte områder.

Vores daglige pædagogiske praksis tager derfor udgangspunkt i følgende:

 

Aktiviteter: - ( kan være både mål og middel)

· Årstider

· Børnenes egen leg

· Traditioner

· Idræt

· Kendskab til nærmiljøet (kommunen)

· Aktiviteter på legepladsen

· Køkkenaktiviteter

· Naturen

· Sundhed

· Kreative aktiviteter

· Børnene inddrages i det praktiske arbejde

 

 

Værdier: - (hvad vi gerne vil have børnene udvikler her hos os)

· Selvværd

 

· Selvtillid

 

· Selvstændighed

 

· Ansvarlighed

 

· Sociale relationer – forpligtende fællesskab

 

· At respektere andre

 

· Udvikling af følelsesmæssig kompetence – (at sætte sig i andres sted)

 

 

 

5. Evaluering af indsatsområder i SFO for 1999 – 2001.

5.1. Udbygning af samarbejdet mellem skole og SFO.

Inden for de sidste par år har der både på landsplan og i Høje-Taastrup kommune været sat fokus på en anderledes form for indskoling, helhed i barnets hverdag og samarbejde mellem lærere og pædagoger.

Mål:

At der indenfor de eksisterende rammer kan skabes forudsætninger for en udvidelse af samarbejdsrelationerne mellem lærerne og SFO-medarbejderne.

At lærere og SFO-medarbejdere med tilknytning til samme spor får mulighed for at holde møder.

At lærere og SFO-medarbejdere bruger hinanden mere i hverdagen – kommunikation og information forbedres.

At samtlige fællesaktiviteter målsættes og evalueres af lærere og SFO-medarbejdere i fællesskab.

På sigt en anderledes form for indskoling.

Handlingsplan:

I den forbindelse har vi på Torstorp Skole nedsat en arbejdsgruppe "Fokusgruppe 5" i relation til "Folkeskolen år 2000", som arbejder med visioner om en anderledes indskoling på Torstorp Skole.

Processen er løbende over skoleåret 1999/2000 og evalueres af "Fokusgruppe 5", som består af ledelse, pædagoger, lærere og børnehaveklasseledere.

Evaluering:

Den nedsatte arbejdsgruppe kom aldrig rigtig i gang. Samarbejdet mellem lærere og pædagoger er dog udvidet og lagt i faste rammer (tildels indenfor eksisterende rammer), og der er afsat tid til fælles møder. Der har været afholdt flere fælles aktiviteter, men det kniber stadig med målsætning og evaluering af aktiviteterne, idet det er vanskeligt at finde tid til samarbejdet grundet lærernes og pædagogernes arbejdstid, der er placeret i forlængelse af hinanden. Samarbejdet opleves positivt. Indsatsområdet videreføres, som en del af det nye indsatsområde "Helhed i skolestart".

Henvisning samme emne:

Skole:

Afsnit: 2.2.4.1 Ny indskolingsmodel

 

5.2. Forældresamarbejde, skole/hjemsamtaler.

Forældrenes forhold til institutionen er af stor betydning for barnets trivsel, det er derfor vigtigt, at kommunikationen med forældrene tager udgangspunkt i en ligeværdig dialog, hvor forældrene ikke er i tvivl om, at de har afgørende indflydelse på barnets liv i institutionen. Det er endvidere vigtigt, at der løbende informeres om mål, midler og metoder i det pædagogiske arbejde, samt at krav og forventninger til hinanden er synliggjort.

Mål:

At kvalificere dialogen med forældrene.

At tydeliggøre krav og forventninger til forældrene.

At forbedre vores informationsniveau.

Handlingsplan:

Der udarbejdes en serviceinformation indeholdende krav og forventninger til forældrene.

Løbende dialog om dagligdagen både i SFO-rådet og på fælles forældremøder.

I foråret år 2000 afholdes et fælles personalekursus i forældresamarbejde/kommunikation, hvilket vi vil sætte penge af til i budget 2000.

Evaluering:

Vi har ikke nået de opstillede mål i forhold til hele forældregruppen, og handleplanerne er ikke gennemført. Der har dog været fokus på forældresamarbejdet ud fra den daglige kontakt. Som noget nyt har der været afholdt forældremøder i hver SFO afdeling for forældrene til de nye børnehaveklassebørn, hvilket har givet os mulighed for at præsentere hele personalet i afdelingen samt skabt mulighed for dialog om enkelte børn tillige med en langt bedre information om starten i SFO.

Der arbejdes videre med udarbejdelse af en serviceinformation.

Henvisning samme emne:

Skole:

Afsnit: 2.1.1. Delprojekt 10: Krav til forældrene.

 

5.3. Overgangen mellem børnehave/SFO.

De fleste børn glæder sig til at starte i skole og SFO, men overgangen fra børnehavens trygge rammer kan virke overvældende på mange børn.

Mål:

at både børn og forældre føler sig trygge ved at starte i SFO på Torstorp Skole.

Handlingsplan:

At udbygge samarbejdet med børnehaverne – hvor vi diskutere gensidige forventninger til hinanden i forbindelse med børnenes start i skole/SFO (skoleparathed).

At den klasseansvarlige SFO-medarbejder er tilstede i børnehaveklassen når børnehaverne kommer på besøg i skolen.

At den klasseansvarlige SFO-medarbejder sammen med afdelingslederen deltager i skolens introduktionsmøde for nye forældre primo juni.

At SFO-afdelingerne holder åbent hus i en uge i juni, hvor nye børn kan komme på besøg med deres forældre.

At opdeling af børn til de forskellige grupper/stuer bliver foretaget hurtigst muligt.

At alle nye forældre får udleveret en serviceinformation inden barnet starter i SFO.

At garderober og skuffer er klar når børnene starter.

At børnene gennem hele dagen kun skal være tilknyttet få voksne.

At voksenskemaet indrettes, så der så vidt muligt er personale tilstede fra alle afdelinger.

At der arrangeres ture ud af huset kun for de nye børn.

At bestemte voksne får ansvar for de nye børn og lærer dem at færdes i bygninger og på legepladsen.

Der er aftalt møde med børnehaverne i området medio september 1999 med henblik på et udvidet samarbejde om "skolestarten", som forventes at danne baggrund for en ny praksis inden skolestart år 2000. De øvrige mål evalueres efter sommerferien via en spørgeskemaundersøgelse blandt forældrene.

Evaluering:

Der har været afholdt fælles temaaften for børnehaver, skole og SFO med henblik på definering af skoleparathed. Fælles mål er endnu ikke opstillet. Vi har formaliseret samarbejdet mellem SFO og børnehaverne i området, idet en afdelingsleder fra SFO deltager i børnehavernes fælles ledermøder. Der er endvidere udpeget en pædagog fra hver afdeling, efter at børnene er placeret i afdelinger, der varetager kontakten til børnehaverne med henblik på besøgsordninger. I stedet for at deltage i skolens introduktionsmøde for ny forældre primo juni, har SFO valgt at holde forældremøde i hver SFO afdeling jvf. indsatsområdet forældresamarbejde.

Henvisning samme emne:

Skole:

Afsnit: 2.2.4.2 Samarbejde med institutionerne

 

5.4. Legepladsen som pædagogisk rum.

Vi mener, det er vigtigt, at børn får et naturligt forhold til udeliv – at de på mange forskellige måder kan få brugt deres energi/kræfter – enten gennem lege, spil, sport eller gennem et inspirerende udemiljø der byder på alternative aktiviteter.

Mål:

At skabe et legepladsmiljø der byder på forskellige inspirerende aktiviteter, som et kvalificeret alternativ til indemiljøet.

Handlingsplan:

Bygning af læ/skyggesteder

Bygning af udeværksted (huggeværksted/cykelværksted)

Bålpladsaktiviteter

At inddrage børnene i udviklingen samt tage aktivt del i udbygningen

Daglige aktivitetstilbud tilpasset årstiden

At der udvælges 1-2 ansvarlige for hver afdeling, som overordnet står for aktiviteter og fordeling af arbejdet på legepladsen. Det vil sige at de 1-2 der påtager sig opgaven primært er dem der er ude.

Udbygning og udvikling af legepladsen skal ske løbende over de næste par år. Vi har sat penge af i budget 1999 65.000 kr. til inventar (kombination af indendørs og udendørs værkstedsmuligheder) samt 15.000 kr. til legepladsen.

Evaluering:

Målet kan ikke siges at være tilfredsstillende opfyldt, men vi er på vej og der er sket flere forbedringer på legepladsen.Vi fik søgt byggetilladelse til et udeværksted, men omkostningerne oversteg langt det vi kunne afsætte i vores budget. I stedet for bygning af læ/skyggesteder, er der foretaget en udbedring af beplantningen og samtlige hække får lov at vokse, så de giver både læ og skygge. Vi har udbedret begge bålpladser, den ene overdækket. Der er påbegyndt anlagt en hockey bane. Børnene har været inddraget på forskellig vis f.eks., optagning ag brosten, tømning og spredning af grus fra sandkasserne m.v. Der er nedsat en legepladsgruppe til sikring af fortsat udvikling på legepladsen.

 

5.5. Evaluering.

Evaluering er et af de indsatsområder Udviklings- og uddannelsesudvalget på skoleområdet har bedt skolerne arbejde med. Vi betragter evaluering som udvikling af kvaliteten i den daglige pædagogiske praksis og har derfor valgt også at beskæftige os med dette indsatsområde.

Mål:

At tilegne os redskaber til at kvalitetsudvikle vores pædagogiske praksis.

At indarbejde målsætning og evaluering som daglig praksis.

At tilegne os en fælles forståelsesramme omkring målsætning og evaluering således at forudsætningerne for samarbejdet med lærergruppen styrkes.

Handlingsplan:

I efteråret 1999 har vi planlagt et kursusforløb over nogle formiddage samt to hele lørdage.

Temaet er "Kvalitetsudvikling gennem målsætning og evaluering". Som underviser har vi valgt en ekstern konsulent.

Kursusforløbet finansieres dels af 10.000 kr. vi har fået bevilget fra skolefritidsordningernes centrale kursuspulje dels med 20.000 kr. vi har afsat i vores eget budget for 1999.

Evaluering:

Målet er ikke opfyldt. Kurset er gennemført og vi har fået et udmærket grundlag samt kendskab til, hvordan man kan opstille mål og evaluere praksis. Det har dog vist sig temmelig svært at integrere metoden i vores daglige pædagogiske praksis, idet vi først skal have skriftliggjort denne praksis for efterfølgende at kunne opstille operationelle mål. Vi har fortsat fokus på både målsætning og evaluering og vil forsøge at få det indarbejdet i dele af vores daglige praksis.

 

5.6. Mobning.

Mobning er et af de punkter i "Barnet i centrum", som politikerne besluttede, der skulle gøres noget ved. Mobning er en stor belastning for de børn, det går ud over. Det er derfor vigtigt, at de voksne, der er omkring børnene skærper deres opmærksomhed og samarbejder om løsningen af problemerne i de konkrete tilfælde.

Mål:

At styrke børnenes selvværd/selvtillid så de bliver bedre i stand til at sige fra.

At de voksne der er omkring børnene det være sig lærere, SFO-medarbejdere og forældre alle er opmærksomme på, hvornår godmodigt drilleri udvikler sig til decideret mobning.

At de voksne omkring børnene alle bidrager til løsning at problemet.

Vi vil i fællesskab på kommende pædagogisk rådsmøder, spormøder udarbejde handleplaner for, hvordan vi griber ind i de konkrete tilfælde.

Evaluering:

Vedrørende handleplan og evaluering henvises til samme emne under skoledelen. Endvidere har der været gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle børn og forældre. Samt en foredragsaften for forældrene med oplæg af Per Kjeldsen. SFO afventer klassernes plan for, hvordan mobning skal håndteres, således at der bliver overensstemmelse mellem skoledel og fritidsdel i tacklingen af mobning.

Henvisning samme emne:

Skole:

Afsnit: 2.1.2 Delprojekt 11: Mobning

 

6. Indsatsområder 2001 – 2003.

6.1 Idræt/sundhed.

På baggrund af en politisk beslutning i Høje–Taastrup kommune er skolerne blevet bedt om at sætte fokus på emnet "Idræt og sundhed".

Mål:

At der dagligt tilbydes børnene forskellige aktiviteter enten ude eller inde, hvori der indgår fysisk udfoldelse.

Handlingsplan:

At etablere en hockeybane på legepladsen

At nærområdet inddrages til cykel, rulleskøjte og gå ture.

At der i vinterhalvåret gennemføres ture i svømmehallen og skøjtehallen.

At der på vores årlige koloniophold tages udgangspunkt i fysiske og naturmæssige aktiviteter.

At vi deltager i den årlige fodboldturnering med de andre SFOér i kommunen.

Økonomi:

Etablering af hockeybane afholdes indenfor SFOéns rammebudget.

Henvisning samme emne:

Skole:

Afsnit: 3.1 Idræt/sundhed

 

6.2 Helhed i skolestart.

Baggrund:

Under overskriften "Barnet i Centrum" besluttede kommunen i 1999 at se på kommunens samlede tilbud på børneområdet. Der blev nedsat flere forskellige arbejdsgrupper bestående af forældre faglige organisationer, forvaltning samt elever, lærere og pædagoger.

Projektet mundede ud i 12 forskellige indsatsområder, som man fra politisk side ønskede at sætte fokus på. Punkt nr. 2 "Helhed mellem skole og SFO", blev igangsat som en 2 årig forsøgsperiode på 3 af kommunens skoler med børn fra 0. – 3. klasse. Overskriften for forsøget blev projekt "Barnet i Centrum, en anderledes form for indskoling, sammenhæng og helhed i børns hverdag.

Den 2 årige forsøgsperiode blev afsluttet med en evalueringsrapport, som blev behandlet politisk i april 2001 med henblik på, at kommunens øvrige skoler igangsatte lignende projekter.

På byrådsmødet i april 2001 blev det besluttet:

At de 3 forsøgsskoler fortsætter med deres samarbejde mellem SFO og bh.kl., 1.2.3. klasse.

At projektet iværksættes på kommunens øvrige skoler i bh.kl. og 1. klasse.

At alle skoler udarbejder et fælles værdigrundlag for fritidsordning og undervisning samt planlægger og gennemfører samarbejdsformer mellem lærere og pædagoger som en integreret del af skolens liv.

At byrådet får en status for udviklingen i projektet i forbindelse med skolernes midtvejsevaluering af virksomhedsplanen 2001 – 2003.

Formål:

At skabe helhed og sammenhæng i børns hverdag

At der på baggrund af et fælles værdigrundlag for skolefritidsordning og undervisning planlægges og gennemføres samarbejdsformer mellem lærere og pædagoger som en integreret del af skolens liv.

Midtvejsevaluering (marts 2002):

Der har i skoleåret 2001/2002 i 5 ugentlige lektioner været tilknyttet en pædagog i hver klasse fra bh.kl. – 2. klasse (2. klasse dækkes af egne ressourcer). Der har ikke forud for pædagogernes deltagelse i undervisningen været fælles planlægning mellem lærere og pædagoger.

På pædagogisk rådsmøde den 1. november 2002 har lærere og pædagoger diskuteret "helhed og sammenhæng" i børns hverdag, samt drøfter forventninger til hinanden.

Der er udarbejdet et fælles værdigrundlag for skole og SFO.

Projektindhold:

I skoleåret 2002/2003 har vi valgt at samarbejdet mellem lærere og pædagoger skal tage udgangspunkt i teorierne om "De mange intelligenser" og "Børns læringsstil", således at der skabes en fælles referenceramme som baggrund for samarbejdet. Nævnte teorier kan endvidere anvendes, som en model til udvikling af differentierede undervisningsstrategier, således at det enkelte barns udvikling understøttes samtidig med at beskrive barnets læringsstil.

Mål:

At læreres og pædagogers samarbejde tager udgangspunkt i et fælles sprog baseret på teorien om de mange intelligenser og børns læringsstil, således at teorien danner grundlag for en arbejdsform både i undervisnings- og fritidsdelen, hvor der skabes de bedst mulige udviklings- og læringsbetingelser for det enkelte barn.

Handlingsplan:

Hver klasse 0. – 1.og 2. klasse tilknyttes en pædagog fra den SFO klassen er tilknyttet.

Pædagogerne deltager i undervisningen i 0. – 1.og 2. klasse i 5 ugentlige lektioner, når klasserne har deres hovedlærere, hvilket der tages højde for i skemalægningen.

Pædagogen følger klassen fra 0. – 2. klasse.

Lærere og pædagoger planlægger i fællesskab indholdet af de 5 ugentlige lektioner, således at principperne i "De mange intelligenser" og "Børns læringsstil" indarbejdes i undervisningen.

Der tildeles tid til løbende planlægning og evaluering.

Aktiviteterne i SFO kategoriseres ud fra principperne i "De mange intelligenser"

Der afholdes et fælles kursus i august 2002 for lærere og pædagoger om "De mange intelligenser" og "Børns læringsstil".

Der nedsættes en arbejdsgruppe, der udarbejder en projektbeskrivelse ud fra SMTTE modellen i forhold til de "mål", der ønskes opfyldt i relation til børnene udbytte.

Succeskriterier:

At samarbejdet af parterne opleves ligeværdigt.

At parterne kan respektere hinandens faglighed, således at parterne hver især har mulighed for at bidrage til det fælles mål, ud fra den erfaring og de forudsætninger hver især har.

At samarbejdet af parterne opleves værdifuldt.

 

7. Afslutning.

Virksomhedsplanen vil løbende blive justeret i forhold til den udvikling, der foregår på skolen. Det betyder, at vi løbet af perioden kan forvente en del ændringer.

Med denne virksomhedsplan har vi forsøgt at udelade alle informationer, der ikke nødvendigvis behøver at medtages for at forstå indholdet.

Hvis det efterfølgende skulle vise sig nødvendigt at supplere virksomhedsplanen, vil det til enhver tid være muligt at rekvirere de ønskede oplysninger på skolens kontor.

Torstorp Skole har valgt at lave selvstændigt informationsmateriale for hvert af de aktuelle emner.

Det drejer sig foreløbigt om:

Introduktionspjece

Principper for Torstorp Skole

Skolestart på Torstorp Skole

Personalepolitik.

Personalemappe.

Områderne vil i fremtiden knytte sig til skolens hjemmeside (ikke personalemappen) og opdelingen vil være den samme her.